Operationel kommando
Vi er et fagligt kompetent hold, der vil ud og gøre en forskel; vi vil udfolde vores kunders fulde potentiale.
Danila Mouzytchenko
Jeg er uddannet civilingeniør med retning i Design og Innovation fra DTU i Kgs. Lyngby. For mig er det vigtigt at være i konstant udvikling. Jeg er engageret og stræber altid mod det bedst tænkelige resultat – lige meget om det kræver ekstra arbejde.
Min spidskompetence er, at jeg forstår, at forene den kreative designer med den systematiske ingeniør. Fra min uddannelse har jeg værktøjerne til at se de teknologiske muligheder i et givent projekt. Det er for mig at se de værktøjer, der i samspil med et indgående kendskab til brugere og kontekst er fundamentet for en succesfuld udvikling af produkt-, service-, strategi- og innovationskoncepter.
Boris Venkov
Jeg er uddannet datalog fra Århus Universitet og har 5 års erhvervserfaring inden for softwareudvikling: Først med programmering af 3D-computerspil siden med udvikling af statistiksystemer til analyse af seertal.
Ved siden af har jeg plejet min interesse for udvikling af web og mobile applikationer – denne interesse er nu min primære beskæftigelse.
Gennem mit studie- og erhvervsliv har jeg været involveret i mange projekter af både stort og småt format, hvor jeg har arbejdet med et væld af redskaber og teknologier.
Dette arbejde har givet mig et skarpt blik for at se de teknologiske muligheder i et projekt. Og så har det gjort mig i stand til hurtigt at sætte mig ind i nye problemstillinger.