I samarbejde med Lena Nyhus og hendes virksomhed FLIQ er vi gået i gang med at tænke video som interaktiv element, der fremmer aktiv kommunikation eksternt overfor forbrugere men også internt overfor medarbejdere. Vi vil meget gerne have flere virksomheder i dialog om hvordan man kunne understøtte deres behov ved at bruge video.
Se Video og venner, som er vores bud på videoens rolle for forretninger.
Online video koncepter skal udtænkes med fokus på konkrete forretninger således at de understøtter forretninger og ikke lader selve videoen overtage opmærksomheden fra det vigtigste for virksomheder, nemlig salg. Video er jo bare en ny generation af medier, som har tilføjet et levende aspekt til online kommunikation.
Video er god til at skabe opmærksomhed, men man skal også lære at gribe brugerene undervejs i processen ved at præsentere dem for nogle relevante informationer og ved at give dem muligheder for at komme videre når de er færdige med at se video. Med andre ord handler det om timing, og det er lige præcis hvad video er god til, idet den har en tidslinje. Tidslinje er en grænseflade til at interagere med video, som giver mulighed for andre elementer på siden at følge med videoens forløb.
Tidslinje bliver oftere og oftere brugt til at sætte reklametekster direkte i video. Det tilføjer støj, men det er lige så meget fordi den ofte ingen relevans har til selve videoen og fordi på youtube forventer man ikke en relevant reklame. Det er noget helt andet på et målrettet site. Her vil det give mening at bruge videoen der kan præsentere brugeren for nogle relevante produkter eller yderligere informationer. Det er et overraskelses moment der gør at man lægger mærke til noget online, og hvis man kan sikre at det er de mest relevante ting der bliver eksponeret på de rette tidspunkter uden at give støj, så betyder det også et bedre salg i den sidste ende.
Eksempel: vi har en “gør det selv” video, hvor man lærer at plante en blomst i en potte og til højre bliver man løbende præsenteret for: frø, potter, sæk jord, som man kan tilføje til sin huskeliste, hvis man vil i butikken og købe senere, eller kan man lægge dem i kurven hvis der er en webshop bundet til løsningen.
En anden god ting der er kommet med html5 og som også kan lade sig gøre med flash er overlays, dvs. muligheden for at lægge knapper over video, så indholdet i video bliver interaktivt. Det gør det muligt enten at få yderligere oplysninger om det der bliver eksponeret i videoen ved at klikke eller pege på overlay elementer i videoen eller navigere fra en video til en anden video eller eventuelt til en anden side.
I dag understøtter video lean-back frem for lean-forward aktiviteter og det er godt nok på Youtube og for Virale reklamekampagner, men hvis man skal drage nogle fordele ved brug af video på sin egen hjemmeside, så skal man helt klart tænke på hvordan man kan aktivere brugerene når man nu har dem. Det handler om customer lock on og opbygning af online relationer til kunder gennem aktiv brug af de tilgængelige ressourcer. Chat er en af ressourcer men der er mange ressourcer at overveje: data fra databser, lokalisering, webservices, forskellige api, sociale medier mm. Video understøttet af en god kombination af ressourcer skræddersyet til en branche kan give rigtig gode resultater.
Har du et spørgsmål eller et forslag? Kontakt os!